Fritid i New York

Efter vi havde fulgt de planlagte ting på skemaet, havde vi en masse tid til overs som var vores fritid. Det var forskelligt hvem man gik sammen med i løbet af dagene, så man har fået nogle forskellige oplevelser med på vejen. Mange af os har blandt andet brugt rigtig meget tid på time square da vi fandt ud af, at det kun lå fem minutters gang fra vores hostel. På time square var da der både M&M’s world, sportsbutikker, butikker til både piger og drenge, ja generelt var der bare rigtig mange shoppesteder, spisesteder osv. 

Mange har også været oppe i Empire state building, men tidspunkterne har været meget forskellige. De fleste var oppe imens der var lyst udenfor, men der var dog nogle få stykker som var oppe om aftenen og kunne se hele new york city fyldt med lys. Alle dem som har været der oppe, siger at det har været en fantastisk og ubeskrivelig oplevelse som de ikke kunne have været foruden. 

Primært har vores fritid gået på at shoppe os fattige, se de seværdigheder man skulle se der ovre, slappe af og lave fis og ballade. Dog var der om mandagen et lille planlagt arrangement, dette arrangement var en lille jazzkoncert som lå under jorden hvor man samtidig med kunne høre metroen. Der var kun 7-8 stykker ud af de 28 vi er i klassen som havde tilmeldt sig, men hvad dem som var af sted sagde, så var det en rimelig hyggelig oplevelse de fik på en mandag aften.

Fredag d. 23. marts: Columbia University

Sara Bjerg Møller 

Fredag var den absolutte sidste dag i New York City inden turen igen gik hjem. Vi skulle mødes med en dansk amerikaner som studerer socialvidenskab på Columbus University. Hun gav et foredrag om amerikansk udenrigspolitik efter 9/11. Herudover om hvordan det var at gå på Universitetet i form af længde, men også omkring forskellen på forskellen på ”det offentlige” og det private.

Hun har ikke boet i Danmark siden hun var 8 år og hun følte sig derfor mest sikker på engelsk og holdte også foredraget på engelsk, men vi kunne stille spørgsmål på dansk og det var en speciel oplevelse at hun skiftede frem og tilbage mellem sprogene. Vi snakkede bl.a. om hvorvidt Obamas Healthcare plan kan gennemføres og hun mente her, at den ikke kunne fordi det var for sent at ændre noget så fundamentalt i den amerikanske stat. Det var meget lærerigt at høre om udenrigspolitikken i USA og også lidt om hvordan det amerikanske uddannelsessystem fungere.

Hjemrejsen 

Fredag var også dagen hvor turen igen gik imod det kolde Danmark. Vi blev hentede kl.14, deres tid, og kørt til lufthavnen. Vi skulle så vente i næsten 3 timer i terminalen inden vi kunne komme om bord på flyet, og tiden gik langsomt. Nogen spillede kort, andre hørte musik, nogle spillede bold, folk prøvede at få tiden til at gå stærkere. 18.30 gik vi ombord på flyet om turen gik hjem, det eneste der skilte os fra at komme hjem og pleje vores trætte kroppe, var lige en otte en halv times flyvetur og stærkt gik det ikke, men vi kan nu se tilbage på en fantastisk fed studie tur. 

Torsdag d. 22. marts: Den amerikanske identitet

National Museeum of the American Indian

Torsdagens hoved emne var ”Den amerikanske identitet”, og derfor var det relevant at starte dagen på det ”National Museeum of the American Indian” i bowling green. I starten af museet kom man ind i en kæmpe sal hvor væggene var pyntet med malerier. Salen blev brugt til at fremvise gamle traditionelle indianske danse. Igennem museet blev man præcenteret for Indianernes levevis, herunder deres beklædning, spisevaner, redskaber og deres huse. 

Da de engelske kolonisterne kom til Amerika, opfattede man de indfødte (altså indianerne) som dyr, sagt med andre ord et folk uden kultur, hierarki eller nogen former for et fungerende samfund. Museet fremhæver dog beviser for, at disse påstande ikke er korrekte. Da indianerne havde et meget velfungerende samfund og stadigvæk kunne have levet på samme vis, hvis ikke kolonisterne var kommet til Amerika. Men da kolonisterne var meget stærkere i form af mere oplyst viden og våben, blev indianere igennem tiden drevet ud af disse områder. 

Selvom der stadig findes Indianere i Amerika, spiller de ingen rolle set i forhold til den amerikanske identitet, som vikingerne f.eks. gjorde for den danske identitet. Samfundet har ændret sig, og de indianerne der stadig eksistere er ikke længere en del af dens identitet.


Et ord som specielt beskriver den amerikanske identitet er "Frihed", dette kan også ses igennem Amerikas forskellige historiske højdepunkter, som blandt andet uafhængighederklæringen, som allerede her understreger amerikanernes fokus på frihed.
I vores undersøgelse, som også vil blive nævnt senere, kan det også ses at amerikanerne selv mener, at det amerikanske flag og den amerikanske drøm, er en del af den amerikanske identitet. 

Staten Island Ferry og Frihedgudinden 

Efter vores besøg på national museeum of the American indian, gik vi 10 minutters gang videre hen til båden ”Staten Island Ferry” som skulle sejle os ud forbi frihedsgudinden. Det var netop vores gruppe som skulle holder oplæg omkring dette, og ud fra fundne informationer vidste vi, at Færgen transporter 20 millioner mennesker mellem St. George på øen Staten Island og Whitehall street om året og 60.0000 mennesker om dagen. Den afgår 109 gange om dagen og selve turen er 5 mil lang og tager 25 minutter.

Efter terror angrebet 9/11, blev færgen brugt til at transportere folk fra lower Manhattan i sikkerhed på Staten Island. Færgen sejlede næsten uden at kunne se noget, på grund af støv og murbrokker fra tårnene og efter denne dag transporterede færgen ikke længere biler.

Først gik vi ombord på det første skib som skulle transportere os frem og ud forbi frihedsgudinden.

Frihedsgudinden er et amerikansk nationalmonument og et af USA’s største turistattraktioner med mere end 4 millioner besøgende hvert år.

Franskmændene gav statuen til Amerika i 1886, for at anerkende forholdet mellem dem og for at fejre hundredeåret for den amerikanske uafhængighedserklæring. Gennem årene har statuens symbolik ændret sig til at omfatte frihed og demokrati såvel som det internationale forhold mellem Frankrig og USA.

Efter turen forbi frihedsgudinden kom vi i havn ved staten Island hvor vi så skulle ombord på et nyt skib for at komme retur igen. 

Kvarters Analyse 

Efter færgeturen, splittede vi os op i AT- grupperne, vores tur gik til Central Park, da det var en del af vores tildelte område altså "Upper West Side". Her skulle vi uddele 5 spørgeskemaer pr. medlem i gruppen til amerikanere, imens vi fik svaret på vores spørgeskemaer skulle vi lave en kvartersanalyse.

 Kvartersanalysen gik ud på, at vi skulle observere hvilke ting og sager der var omkring i området som fx skoler, institutioner, legepladser osv.   Da vi var fem i gruppen, valgte vi at dele os op således, at drengene Frederik og Nicolai gik i den nordlige del af central park og op imod Harlem hvorimod os piger Alberte, Julie og Patricia blev i bunden (det sydlige) af central park omkring det hotel vi boede på. Det vil sige vi bevægede os modsat af hinanden og det synes vi var en fordel i det, at vi fik observeret mere eller mindre hele det område vi havde, for havde vi alle sammen gået i det samme område, havde vi ikke fået de samme observationer som vi endte med.

Efter nogle timer med survey og analyse af kvarteret, fandt vi hinanden og satte os sammen. Vi begyndte at samle de observationer, som vi hver især havde fået imens vi var ude og spørge folk. Vi fandt ud af ved at spørge folk samt vores observationer, at der i alt omkring vores område var 11 skoler/high schools og 7 institutioner. I den sydlige del af parken var der mange bassballbaner og grønne områder, som næsten kun bestod af græs så folk har mulighed for spil og leg eller til ren idyl. Jo længere nord på man bevæger sig altså op i mod Harlem, desto mere skov og små stiger kom der. Ligeledes ses det på gaderne i form af renligheden som er meget dalende desto mere nord du bevæger dig. Der er altså en sammenhæng mellem parkens udformninger og på kvarterenes gennemsnitlige indkomst. 

Analyse af survey tal

Vores kilde der viser husstandsindkomster i den del af Manhatten vi havde, kan det ses at en største del af kvarteret Upper West Side, er forholdsvis rigt, med nogle enkelte undtagelser nær Harlem, hvilket ikke undre nogen. Ud fra hvad vi har observeret og de mennesker vi har snakket med, størstetallet i Central Park, er det svært at tegne noget konkret billede af hvordan en person der er i Upper West Side er.

Men hvis man f.eks. sammenligner med de samlede tal fra survey’en omkring Obamas Healthcare plan, så stemmer disse godt overens med det, de mennesker vi snakkede med svarede og dette må være et udtryk for at, for det første, at der generelt er stor opbakning omkring planen, men også at folk i større grad i og omkring Central Park, på vest siden støtter planen. Vi har snakket med nogle af de andre grupper som have være længere syd på Manhatten og der var det næsten omvendt. Da vores område er både er rigt og fattigt, samt en masse turister fra USA, kan dette være en årsag til at et flertal støtter Obamas Healthcare plan.

Dog er vores survey undersøgelse af en del fejlkilder, og danner ikke et reelt billede. Dette hænger bl.a. sammen med antallet af adspurgte og en manglende præcision i spørgsmålende, da nogle folk havde svært ved at besvarer hvad de helt præcist mente, herudover skulle en meget lille gruppe af Amerikas befolkning ,hvor de fleste bor i New York, repræsentere hele USA.

       

Onsdag d. 21 marts: Den amerikanske økonomi

Danske Markets

Onsdagens hovedpunkt var den amerikanske økonomi, og vi skulle allerede afsted fra vores hotel kl.9 da vi havde en aftale kl.10 med Hans Obel Cell fra Danske Markets. 

Da vi ankom startede vi med at få et hurtigt oplæg fra den ene AT-gruppe. Gennem oplæget blev vi forberedt på, at vi skulle ind og høre om forskelle mellem Danmark og USA indenfor økonomi, samt makroøkonomiske ligheder og uligheder. 

Da vi ankom til Danske Markets, startede vi med at få et hurtigt oplæg fra den ene AT-gruppe. Gennem oplæget blev vi forberedt på, at vi skulle ind og høre om forskelle mellem Danmark og USA indenfor økonomi, samt makroøkonomiske ligheder og uligheder.

Danske Markets fylder kun 1 % af den hovedbygning den ligger i, og arbejdsgruppen i New York er kun på ca. 20 personer. Hans Obell beskrev virksomheden således: ”i USA er vi som en lille fisk i et stort hav, hvorimod i Danmark er vi en stor fisk i et lille hav”.

Grunden til, at de kun fylder så lidt er bla. fordi, at de blot er en lille afdeling af Danske Bank som arbejder med værdipapirer, renter, obligationer, aktier og valutaer.  Danske Markets er udover New York, geografisk placeret i de baltiske lande, Skandinavien og Irland.

Danske Markets koncernen er på ca. 900 personer og i hele banken er der 1000 arbejdende, over halvdelen af dem har en videregående uddannelse. Virksomhedens ansatte er i høj grad bestående af mænd og fordelingen lyder på 23 % kvinder og så 77% mænd. Denne fordeling er ikke ensbetydende med at  det er svære for kvinder at blive ansat, det kan endda være en fordel da Hans Obell i hvert fald mener at det blot er manglende kvinde inder for denne arbejdsbranche. 

Hvem er de?

Efter nogle slides på powerpointen, skulle vi høre om hvem de var, først hørte vi kort om Hans Obel Cell som holdte oplægget. Han fortalte, at han boede i Brooklin sammen med sin familie og havde boet der i et halvt år.  Efter det fortalte han følgende:

Selve det danske markets i New York blev oprettet i midten af 80’erne, men lukkede igen i 2005 da man helst ville være i Europa. Efter finanskrisen fandt sted fandt man også ud af, at man ikke skulle koble sig fra andre markeder.

For at kunne være med i markets er det vigtig med en fysisk reparation, da det viser man deltager fuldt ud i det, samt er det en rigtig vigtig faktor for markets. I Danske Markets er der et flertal af engelsktalende end dansktalende arbejdere, hvilket ikke rigtig undrer nogle. Det er vigtigt at kunne veksle mellem forskellige sprog indenfor denne branche.

Han fortalte også, at grunden til oprettelsen af markets i NY var blandt andet også fordi, at brugerbeskyttelsen var bedre i USA og at der handles med aktier og større investorer end i DK.  

Til sidst forklarede han kort, at det danske markets ikke måtte kalde sig danske bank endnu, da de ikke har fået en godkendelse af New York endnu. For at få en godkendelse skal alt være i orden.

•           Alt skal defineres
•           Alle systemer skal fungere optimalt
•           Alt skal være detaljeret i forhold til forretningsgangen

Inden han sluttede af, gav han et link, hvor man kunne se forskellene mellem DK og USA fx inden for samfundsklasserne, arbejdsløshed osv. 

www. Ifitweremyhome.com/compare/US/DK  

Memorial Center

Efter vores besøg hos det danske Markets gik turen videre til 9/11 memorial center. Vi benyttede os, som vi har gjort hele ugen, af metroen. Vi til memorial centret, hvor vi fik udleveret en billet af Lene og Anja og kunne derefter bevæge os ned i mod indgangen. Indgangen til centeret er et typisk resultat af netop denne store tragedie som 9/11 har været, nemlig den enorme forøgelse af sikkerhed.  

Memorial centeret er en national hyldest til minde og ære for de dræbte mænd, kvinder og børn som blev dræbt ved terrorangreb den 11. september 2001.

Der er gratis entre til centret da det er blevet lavet for, at folk kan komme ind og tænke og mindes deres kære i rare omgivelser. Når det står helt færdigt består området af flere tusinde træer og de to vandfald hvor de afdødes navne er indgraveret. De to vandfald er placeret det hvor Twin Tower stod inden terroer angrebet.

På filmen ses et af de to vandfald. Når man står helt tæt op af vandfaldet er vandet der løber det eneste man kan hører, og pludselig bliver der skabt en enorm ro inde midt i stor byen. 

Tirsdag d. 20 marts: Brooklyn - det ægte New York

Den danske sømandskirke


Tirsdag startede med at vi skulle besøge den danske sømandskirke og sømandspræsten Julie Sløk.

Den danske sømandskirke var oprindeligt et sted, hvor danske sømænd, som kom til New York, havde et sted og tage hen for at finde tryghed, og komme for at blive vardet op. Dette kunne f.eks. ske igennem de trygge omgivelser i form af danske traditioner.

Men da skibene begyndte at lægge til i en anden havn, og globaliseringen virkelig fik fart på, fx i form af internet, måtte den danske kirke lægge ”strategien” om for at kunne vare ved. Nu kører kirken bl.a. rundt, ved at der skal betales for udførelsen af de forskellige ritualer.  Der bliver også holdt forskellige former for markeder, der bliver sendt breve rundt til medlemmerne om, at hvis man ikke ville betaler til kirken, vil der ikke længere nogen dansk sømandskirke. 

Deres medlemmer består primært af danskere, som er flyttet fra Danmark, til New York, fx pga. job.  

I præstens foredrag snakkede hun rigtig meget om forskellene på den danske, og den amerikanske kirke. Hun fortalte generelt meget om livet i USA, og om hvordan det var vigtigt derovre, at få en god uddannelse så man ikke falder igennem systemet, hvilket man hjælper med i den danske sømandskirke, fx i form af lektiehjælp. 

Til venstre Et normalt kors med Jesus på, til højre ses sømandskirkens kors.

Ligesom i ”Den danske kirke” følger sømandskirken en bestemt rækkefølge, hvor hun hver søndag har en bestemt tekst at prædike om, og fortolke ud fra (lige ud over den søndag hvor hun tager til Washington og prædiker). Ligesom i Danmark udfører sømandskirken ligeledes konfirmationer, vielser og begravelser, forskellen er bare som tidligere nævnt at i sømandskirken skal man betale for det, da det er en af de eneste indtægter kirken har, fordi præsten er den eneste der modtager penge fra Danmark. En anden forskel er fællesskabet, i Danmark bliver der i øjeblikket snakket om at nedlægge en del af de danske folkekirker fordi der ikke er kunder nok i butikken, hvorimod det at gå i kirke i USA giver et stort, godt og vigtigt fællesskab, som for mange af dem er utroligt vigtigt fordi de muligvis ikke har andre fællesskaber end det. 

Moskeen 

Moskeen i New York er ligesom alle andre, da vi kom ind var den dog ikke som vi havde forventet, for når man tænker moske tænker man på en gigantisk kirke. I stedet trådte vi ind i et helt almindeligt rækkehus på en hel normal gade. Vi satte os i et af de to bede rum i moskeen. De var mere eller mindre helt ryddet, lige ud over prædikestolen som stod i hjørnet, hjørnet mod Mekka selvfølgelig.

De amerikanske muslimer er lige så meget muslimer som dem i Mellemøsten, de følger de samme ritualer og tilbeder det samme, de følger alle koranen og sunnahenen. De beder også som sagt mod Mekka, den eneste forskel er faktisk bare at de bor i USA. Prædikestolen der er placeret i højre hjørne på billedet under, viser retningen hvor Mekka ligger. 

Selvfølgelig fortalte han også om 9/11, den dag Al Qaeda bombede World Trade Center. Fra den dag blev det noget andet at være muslim, man blev overvåget og begyndte at have mere at bevise end de havde i forvejen, de skulle hele tiden bevise at de var uskyldige. En anden stor ”event” han snakkede om var Mohammedtegningerne, som han ligesom stort set alle andre muslimer, også var imod, og ligesom den danske præst mente han at man skulle lære hinanden at kende for at skabe fred, og bl.a. også undgå ting som fx Mohammedtegningerne.

I denne kirke behøver de modsat i den danske sømandskirke, ikke at hive penge op af menighedens lommer, da kirker overhoved ikke i samme omfang har de samme udgifter, dette skyldes at en mand donerede hele sit hus til den islamiske kirke da han døde. 

Den muslimske præst fortalte også at islam ikke er en religion som alle går og tolker den som, men det er en livsstil. 

 Young Mother´s Collective 

På YUC var der ikke meget konkret at komme efter, de havde ingen eksempler på nogle de havde hjulpet, og snakken endte ud i forskellene på Danmark og USA, vi fortalte lidt om hvordan det fungerede i Danmark med velfærd osv. Og omvendt fortalte de om USA og deres velfærd osv. Så overordnet set fik vi ikke så meget fagligt ud af besøget, men udover dette var besøget stadig en underholdende oplevelse at få med. 

Efter som at Young Mother´s Collective ligger i Brooklyn, skulle vi alle gå over Brooklyn Bridge og nyde den fantastiske udsigt til det som NY bl.a. er kendt for, nemlig for deres skyskrabere.  

. 

Basket

Tirsdag aften var en stor del af klassen inde og se basket, kampen var mellem New York Knicks NYK og Toronto Raptors. Starten af kampen var meget lige, indtil 2nd quater hvor NYK begyndte og trække fra, og Toronto Raptors kom ikke op på siden af NYK igen, på noget tidspunkt i kampen. Stemningen i Madison Square Garden var utrolig fed og medrivende. Mange fra vores klasse havde købt merchandise, så humøret var højt hver gang NYK scorede. I pauserne var der cheerleaders og anden form underholdning, så der var ikke et minut hvor der ikke var noget at se på. 

Mandag d. 19 marts: NYC - en metropol

The Women's Organisation


Mandag var vi inde og besøge "The NGO Committee on the Status of Women", en forening der kæmper for kvinders rettigheder. 
Mødet foregik i et lokale i Baha'i International Community office. Oplæget blev holdt af Winifred Doherty fra Irland og Susanne O Marley fra USA. Begge kvinder gik meget ind for deres sag, og mødet var meget subjektivt. Igennem mødet blev vi præcenteret for kvindernes rettigheders historie.

Susanne O Marley og Winifred Doherty

Til sidst understreger Susanne O Marley at det er vigtigt at bemærke at deres organisation ikke er imod mænd, men blot at man skal være lige, derfor bruger organisationen også ordet ”Gender” som betegnelse for begge køn, igen for at skabe ligestilling. Ordet ”Gender” går i mod mange trosretninger og f.eks. Vertikanet kan ikke acceptere denne betegnelse. 


FN


Da vi ankom til FN bygningen, skulle vi før vi kunne komme ind, igennem en masse sikkerheds tjek. Da vi kom ind startede vi med et oplæg fra en AT- gruppe som fortalte om FN´s grundlag og baggrund.

Elev oplæg af AT- gruppe 1 

I FN bygningen, blev vi vist rundt i bygningen blev vi vist rundt af en mand fra Peru, og på billede herunder ser vi ham på et billede sammen med den nuværende general sekretær og hele FN´s hovedbygning. 

 Først kom vi ind i salen Security Council , som det ses på billedet er salen delt op i to. De bagerste rækker var før i tiden beregnet til borgere, som fandt interesse i det diskuterede emne, men efter terrorangrebet 9/11- i år 2001, blev adgangen lukket af for borgere og nu sidder der bl.a. photographer på disse pladser. Mange tror af disse møder kun finder sted en gang om måneden, men alle medlemslande har en repræsentant der bor i nærheden, og herved bliver der næsten afholdt møder hver dag. Deres hovedformål er at bevare frihed og sikkerhed. 

En anden sal hedder Generel Assembly,  her tages beslutninger til debat. I denne sal sidder 5-6 repræsentanter fra alle de 193 medlemslande. Salen betragtes som værende det sted hvor rig og fattig er lige, og alle har lige meget at sige. Selv placeringen af pladser skifter til hvert møde og alle er placeret i alfabetisk rækkefølge. I midten er 3 stole placeret, i stol nummer 1 fra venstre sidder generalsekretær Ban Ki-moon, plads nummer 2 er til præsidenten Barack Obama og til sidst sidder en specialist inden for emnet på stol nummer 3.

General sekretær

Her ses rækken for general sekretær der har været i FN igennem tiden, helt til højre ses  den nuværende sekretær: Ban Ki-moon fra Sydkorea. Nummer 2 fra højreside ses Kofi Annan fra Ghana som sad i perioden 1997- 2007.